Det grænseløse kaffebord
Efter den gode start sidste år, glæder det os meget, at vi igen i år kan invitere til ”søde sager og grænseløst samvær” d. 22 august 2021 mellem kl. 14 – 18 i Charlottenhof i Klanxbüll.
Vi har været så heldige, at vi i år kan afholde det grænseløse kaffebord på det helt vidunderlige Charlottenhof, og dermed er vi også rykket et stykke tættere på grænsen. Samtidig er vi ikke afhængige af vejrets luner. Den historiske firelængede gård byder nemlig på siddepladser både inde og ude. Vi håber dog, at vi i år får opfyldt ønsket om et stort kaffebord i det fri.
Ligesom sidste år er det grænseløse kaffebord et helt enkelt skovturskoncept, hvor det er socialt samvær og netværksdannelse, der er i centrum. Alle deltagere bedes derfor medbringe en kage, tærte eller småkager – selvfølgelig meget gerne hjemmebag. Den uundværlige kaffe sørger Petra og Gunnar Althausen fra HafenKafee Husum og Kaffeekontor Husum for.
Du bedes venligst medbringe:
Kage, tærte eller småkager
Evt. tæpper og puder
Drikkevarer, hvis du ikke drikker kaffe
* Opskriften på hjemmebagte kager, så du kan bytte dem * 🙂
Mødested:
Charlottenhof , Osterklanxbüll 4, 25924 Klanxbüll
Tid:
22. august 2021
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag i dejligt selskab
Ingo Bohm, Amtsborgmester i Südtondern er protektor for det grænseløse kaffebord